En fysisk forandring

Min barndom

Jeg har egentligt været utrolig meget igennem som barn, men ligesom alle andre har jeg gået i børnehaveklasse/ 0.-klasse som nogen også kalder det. Dagene gik som det nu gør i en alder af 6-7 år, frisk og frejdig, indlæringsklar og hele baduljen, indtil en ny tid begyndte.

img_0182

Jeg havde gennem en længere periode været utrolig træt, når jeg kom hjem fra skole, og ville hver dag jeg kom hjem, have en lur på sofaen. Min mor fandt det usædvanligt, at jeg skulle være så træt hver eneste dag. Hun havde da også bemærket nogle hævede kirtler på min hals.

img_0577
Så dagen efter min 7-års fødselsdag, for at være helt præcis var det d. 23/5-2002 , blev der taget blodprøver hos min læge, som så kontaktede os, med beskeden om at der var noget helt galt. Vi skulle pakke nogen ting til overnatning, og køre  direkte til Herning sygehus.
På Herning sygehus, blev der igen taget blodprøver, så vidt jeg husker, 3 stik i hver arm og jeg synes selvfølgelig ikke det var så sjov, selvom jeg i min unge alder, synes det var vældig spændende, nu at skulle på sygehus. Det var også her på Herning Sygehus, mine forældre fik deres livs mest trælse besked om, at deres lille pige, havde Leukæmi.

Vi fik beskeden om at det bedste sted vi kunne komme til ville være Skejby Sygehus, på det der dengang hed Børneafdeling A4. ,  Så, vi måtte endnu engang i bilen og så køre mod Århus. Med en ny besked om, at de dagen efter, altså d. 24/5-2002, ville lægge mig i narkose, for at indoperere et kateter i brystkassen på mig, hvorigennem jeg skulle have, alt min kemo medicin, i stedet for, at jeg skulle have lagt en venflon, hvergang.

-Det var nu blevet meget sen aften, og vi blev taget godt imod, og fik tildelt et værelse, da vi alle sammen var trætte efter dagens lange køreture, og trælse beskeder.

Det blev d. 24/5-2002 og dagen derpå hvor dette vidunder, blev en del af mig, og skulle være det, resten af mit behandlingsforløb.
img_0578

2 dage efter altså d. 26/5-2002, måtte jeg blive fri for maskineriet i en times tid, og komme et smut udenfor, så mesterfotografen, min ældste bror Jesper og hans kone Henriette kom og besøgte mig.
-Mine forældre havde fået beskeden om at jeg på et tidspunkt ville miste mit smukke, lange, tykke, flotte hår, så et par billeder skulle der i hvertfald tages af dette, også imens der var smil på mine  læber.

img_0579

img_0580

Som tiden skred frem og det giftige kemostads løb i mine årer, vidste vi godt at mit flotte lange hår måtte lade livet. Så
d 1/6-2002 tog vi beslutningen om at klippe mig korthåret. Det blev til et smut hos frisøren.
img_0582

img_0583

Der gik dog ej heller mange dage før, kemo-kasper som vi kaldte kemomedicinen, begyndte at kunne mærkes og ses, på kroppen. Som den lille møgunge jeg var, tænkte jeg jo ikke over hvor ondt det egentligt gjorde på min kære mor, at se mit hår begyndte at falde i totter, så  d. 10/6-2002 kunne jeg drille hende med dette, da jeg selv synes det var mærkeligt og temmelig sjovt. Men nu mange år efter, kan jeg godt se det fra min mors synspunkt.
17500341_1084962594941391_425222966_o

d. 27/6-2002, så hårpragten helt anderledes ud, og andre børn begyndte at forvæksle den lille pige med en lille dreng:
17500442_1084967404940910_757790463_o
Hårtab, var et af mange bivirkninger ved kemo-medicinen. Udover hårtab,  var kemo’en også utrolig hår ved mine slimhinder i munden og i mine øjne. Dette resulterede i at jeg for en periode ikke kunne åbne mine øjn, og knap nok kunne gabe over en gaffel. Mine forældre måtte simpelthen made mig ved middagsbordet.

Billedet herunder er taget d. 20/10-2002. Her ses jeg, hvor jeg sidder på toiletbordet, med lukkede øjne og børster mine tænder.

17500304_1084975574940093_1487019070_o

Kemoterapi, var dog ikke det eneste jeg skulle igennem  i dette 2.5 års lange behandlingsforløb. Jeg skulle også igennem 15 strålebehandlinger, som blev givet i hele centralnervesystemet, dvs. hoved-rygsøjleregionen.

Så herunder ses, jeg liggende spændt godt og grundig fast, til et special-modelleret underlag, som er tilpasset min krop, og som kun jeg kunne passe, idet indholdet var små flamingo-kugler, som så, når luften tages ud, tilpassede sig min figur.

17522419_1084983894939261_419374796_o
Mens jeg fik strålebhandlingerne, kunne jeg høre en sang jeg havde taget med på en cd, hvilket gjorde det lidt mere behageligt at ligge så fastspændt, som jeg gjorde…. sangen som jeg hørte gennem alle 15 behandlinger hed “klar, Pirat, start” af Palle Pirat.

link til sangen : https://www.youtube.com/watch?v=mAwKUfmqmnQ

 

2 kommentarer

  • Susan Lyng

    Hej Agnes Marie.❤️
    Jeg sidder lige at læser det fra du var lille,da du blev syg.
    Lige inden du blev syg var du her sammen med Maria. I legede med babyborn😊, i cyklede rundt med jeres dukker og var på legepladsen for at “lufte ” dukkerne. Jeg har et billed fra den dag.
    Det var så uvirkelig få dage efter at få at vide at du var alvorlig syg 😪
    Knus Susan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jonna Houe

    Husker det alt for godt ❤.Du klarede alt i stiv arm

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fysisk forandring