Jeg har lovet mig selv, at der er en mening, med at jeg lige netop skulle rammes 2 gange af en kræftdiagnose. Som du/ i måske allerede har læst, har jeg som 7-årig overlevet og bekæmpet kræftdiagnosen Leukæmi, men nu som 21-årig står jeg endnu engang med en kræftdiagnose, og desværre for mig, er det en uhelbredelig en af slagsen. For at være helt præcis hedder diagnosen Anaplastisk astrocytom af 3. grad. – Livet består af en række valgmuligheder, og hvordan takler man så beskeden om, at man uhelbredelig syg? det er et spørgsmål som mange stiller mig. Hvordan takler jeg denne situation og hvordan kan jeg blive ved med at smile og holde hovedet højt? Det handler om at...

Jeg har egentligt været utrolig meget igennem som barn, men ligesom alle andre har jeg gået i børnehaveklasse/ 0.-klasse som nogen også kalder det. Dagene gik som det nu gør i en alder af 6-7 år, frisk og frejdig, indlæringsklar og hele baduljen, indtil en ny tid begyndte. Jeg havde gennem en længere periode været utrolig træt, når jeg kom hjem fra skole, og ville hver dag jeg kom hjem, have en lur på sofaen. Min mor fandt det usædvanligt, at jeg skulle være så træt hver eneste dag. Hun havde da også bemærket nogle hævede kirtler på min hals. Så dagen efter min 7-års fødselsdag, for at være helt præcis var det d. 23/5-2002 , blev der taget blodprøver...

Ja, du er under punktet: en fysisk forandring!! Før min behandling blev sat igang, så jeg sådan her ud og vejede lige knap 62 kg : Nu idag ser jeg ca sådan her ud på en god dag og vejer ca. 72 kg:    

Mange tænker nok, hvad mit formål med min blog er, og det spørger jeg egentligt også mig selv om? haha komisk.. efter grundig omtanke og mange overvejelser har jeg fundet frem til, at jeg rigtig gerne vil nå ud til andre kræftramte familier, som står i en lignende eller samme situation. -Om man er den kræftramte, eller står som pårørende til en kræftramt, vil jeg utrolig gerne dele ud af min oplevelse af det at være uhelbredelig kræftramt, og give folk derude nogle værktøjer, til hvordan man både takler den givne situation, best mulig, eller i hvertfald fortælle lidt om situationer jeg har stået i under mit forløb. -Jeg vil også gerne prøve at hjælpe pårørende til hvordan man lige...

[wpsocialite] Det var en hel almindelig dag på studiet.. 2. Skoledag i 2. Skoleperiode. For at være helt præcis var det d. 5/7-2016.  Jeg var ved at pakke mine studiebøger i tasken, efter dagens gruppearbejde, da min venstre hånd begyndte at spjætte sådan helt ustyrligt.. Jeg begyndte at grine.. for det var da noget mærkeligt noget og føltes også ondssvagt…. en af mine kammerater tog så fat i hånden og med et sæt mærkede jeg et pulserende stød, vandre op gennem mine ben, mens mine ben faldt sammen under mig.. og det blev mørkt.. Jeg åbnede mine øjne… og jeg kunne se gule jakker omkring mig.. der var blevet tilkaldt en ambulance.. Jeg var blevet bevidstløs… efter en tur med...